Indrejsekrav til USA

Husk at søge ESTA senest 72 timer inden indrejse

Siden januar 2008 skal ALLE danske statsborgere, der rejser til USA, foretage en såkaldt ESTA registrering. Dette skal foretages på internettet senest 72 timer før indrejsen. Registreringen erstatter den grønne blanket, der tidligere blev udleveret på flyet. Uden en ESTA registrering får man ikke lov til at indrejse i USA. Registreringen er gyldig i 2 år, men skal opdateres ved ny indrejse.

Har du besøgt Iran, Irak, Syrien eller Sudan efter 1. marts 2011?

Så er det ikke nok at søge ESTA, men du skal i stedet søge om visum på den amerikanske ambassade inden afrejse. Det kan tage lang tid, så søg i så god tid som muligt. Læs mere her.

Alle smartphones, computere og tablets skal være opladede

Siden midten af 2014 har det også været et krav at alle de smartphones, computere og tablets, du har med i din håndbagage, skal være opladede. Dette krav gælder for indrejse til USA, og det vil sige at der kan udføres kontrol, når du boarder flyet til USA. Dette er for at sikre, at det elektroniske udstyr ikke er skjulte bomber. Kan du ikke tænde din smartphone, tablet eller computer, kan du ikke tage den med på flyet.

  • Vigtigt om ESTA
  • Betaling og procedure
  • Bemærk
  • Mere information
  • Link til ESTA ansøgning
 

  • Man skal søge ESTA senest 72 timer inden indrejse i USA
  • Søgningen foretages online (se link nedenfor)
  • Ved rejser til USA accepteres kun maskinlæsbare pas
  • Børn skal ligesom voksne søge ESTA ved indrejse til USA
  • Rejsende der allerede har gyldigt visum til USA behøver ikke en ESTA tilladelse
 

  • Der opkræves et gebyr på 14 US dollars i forbindelse med en ESTA ansøgning
  • Gebyret skal betales med kreditkort
  • Ansøgningen vil ikke blive behandlet før betalingen er registeret
  •  Når ansøgningen er godkendt får man et kontrolnummer som man skal skrive ned og medbringe
  • Der betales ikke gebyr ved opdatering
 

Vær opmærksom på at en ESTA-godkendelse ikke garanterer indrejse i USA. Godkendelsen er kun et grønt lys for at luftfartselskabet må flyve én til USA. Den egentlige indrejsetilladelse gives fortsat ved Immigration-skranken, hvor man stilles et eller flere spørgsmål af en såkaldt Immigration Officer.

 

Har du flere spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte os