Med 39 bagagemaskiner i Frankfurt, München og Hamburg lufthavne har Lufthansa investeret i en innovativ teknologi, som giver større muligheder for passagererne. Passagerer med afrejse fra Frankfurt, München eller Hamburg, der allerede har modtaget deres boarding pass ved at checke ind online, via en mobil eller ved en check-in-maskine inden for 23 timer før afrejse, kan nu benytte en bagagemaskine og sende deres bagage afsted uden at skulle stå i kø. Man placerer sin bagage på båndet og scanner sit boarding pass i bagagemaskinen, hvorefter en selvklæbende bagage-tag udskrives, som nemt kan fastgøres til kufferten. Bagagen transporteres derefter af maskinen til lufthavnens transportbånd, og passageren modtager en udskrift af modtagelsen.